skæret i dine øjne

16414752
skæret i dine øjne var det sidste, jeg nogensinde ville glemme

AA
aa

1. skæret i dine øjne

du lukkede dig aldrig op til nogen, og når du sad med hætte og høretelefoner, signalerede du, at du heller ikke havde tænkt dig at gøre det.

men da jeg en fredag eftermiddag fandt dig siddende under et træ med kasser af øl og tårer over det hele, virkede du som så meget mere, end du nogensinde havde givet udtryk for.

jeg satte mig ved siden af dig, og man kunne tydeligt høre din smerte, som skar gennem stilheden og mit hjerte som tusinde knive. du tilbød mig en øl, og jeg drak en med dig, så du ikke skulle føle dig alene.

du fortalte mig om alt mellem himmel og jord, og jeg lyttede uden indvendinger. du fortalte om din afdøde kat og dine yndlingsvingummier, din barske opvækst, og om din far med hans mange damer, som du alligevel altid havde set op til.

en del øller senere begyndte du at snakke i vildelse, og jeg kunne ikke finde hoved og hale i noget af det, du sagde. men det var heller ikke nødvendigt i det øjeblik, for dine hulk talte nok i sig selv, og du faldt i søvn med dit hoved i mit skød.

og efter den dag var vi venner.

der gik ikke lang tid, før du tog den ene høretelefon ud af øret og lod omverdenen komme tættere på dig. du lærte ordet ”smil” at kende og smed din attitude ud sammen med alle dine sorte hættetrøjer.

vi drak os fulde sammen hver anden lørdag, og du bar mig altid hjem i seng, når jeg ikke engang selv kunne gå.

vi var nærmest som en, da du første gang kyssede mig. dine hænder greb fat om mit ansigt, og dine læber var blødere end de silkelagner, jeg sov med om natten.

kort tid efter det kaldte vi os kærester. i mange måneder var vores forhold kys og røde roser, men med tiden begyndte roserne at visne, og jeg så virkeligheden i øjnene igen.

det var først, da jeg afbrød jer midt i et kys, det gik op for mig, at roserne var fuldstendig døde, og da du kiggede op på mig, kunne jeg slet ikke kende dine grønne øjne.

mens mit blik var fyldt med afsky, kunne jeg se skammen hele vejen ind i dine pupiller. du skammede dig i hele kroppen over at være endt op ligesom din far. men han var jo dit forbillede, så hvem kunne bebrejde dig?

imens du prøvede at undskylde, kastede jeg op ud over dine sko, og jeg tror du forstod, hvor meget jeg væmmedes ved dig.

selvom du skammer dig til evig tid, vil det utroskab altid forfølge dig, og jeg vil aldrig kunne se på dig, uden at brække mig over dine læber mod hendes. og skæret i dine øjne vil være det sidste, jeg nogensinde glemmer.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...