Signe & signe

27973
  • by
  • Rating:
  • Published: 28 Jan 2019
  • Updated: 28 Jan 2019
  • Status: Complete
hans søster

1. -

Det er i dag min kærestes 21-årige fødselsdag. Hans lille familie er samlet om det runde bord. Duften af kanelkage hænger i vores lille lejlighed på Frederiksberg. Hans mor har også taget lagkage med. Jeg står ude i køkkenet. De sidder inde i stuen. Der er masser af snak og latter.

Det spænder i min krop. Lige om lidt skal jeg sætte mig ind på pladsen ved siden af min kæreste og spise; ikke bare én, men to stykker kage. Kvalmen kommer snigende; heldigvis har jeg ikke spist noget endnu, så lige nu kan jeg ikke kaste op.

Det er nu tre minutter siden jeg gik herud. Jeg skal egentligt bare hente mælk til hans onkels kaffe. De snakker om hans søsters endelige eksamen, som hun bestod med den højest mulige karakter.

Jeg klingrer med vilje med mælkekanden, for at lade dem tro jeg stadig er i gang. Åbner køleskabet, lukker den i igen. Mælkekartonen står på bordet og bliver lunken. Økologisk minimælk.

En stol bliver skubbet bagud inde fra stuen. Mine hænder bliver svedige, idet jeg griber om mælkekanden. Jeg vender mig rundt og ser min kæreste stå i døråbningen med en tom skål.

”Mors småkager var virkelig gode. En sand klassiker. Nåede du at smage en?” han har et smil på læberne. Hans mor havde også småkager med. I dag er hans dag. Jeg smågriner som svar.

”Tænker du ikke bare at vi sætter lagkagen ind nu?” han sætter den tomme skål på bordet, ”og vi skal lige have lavet en kande kaffe mere.”

Mælkekanden var ved at glide ud af mine hænder. ”Jo. Det skal jeg nok gøre.” jeg smiler til ham og rækker ham mælkekanden. ”Okay, men skynd dig.” han kysser mig i håret, før han forsvinder ind i stuen igen.

Jeg tager en dyb indånding og glemmer et sekund hvad det egentligt var, at jeg skulle. Kaffe. En kande kaffe. Min mave brokker sig af smerte og giver mig et stød i siden. Men jeg kan ikke lade være med, at spænde til i hele kroppen.

Mit hoved føles tungt. Jeg begynder at hælde kaffepulver op i maskinen. 1 kaffeske, 2 kaffeske, 3 kaffeske… et højt grin fra hans søster fylder lejligheden. Hvor mange havde jeg nu hældt i? Jeg hælder endnu en fyldt kaffeske i, bare for at være sikker. Det skal være perfekt.

Mit navn lydes inde fra stuen. Jeg kan ikke trække den længere. Kvalmen kommer snigende, idet jeg træder ind i stuen. Hans søster kigger op på mig. Mine hænder og ben begynder at ryste. Jeg føler, at jeg mister kontrollen over min krop.

”Vil du have æren af, at skære lagkagen ud?” min kæreste sender mig et stort smil. Han står med lagkagekniven i hånden. Mit hjerte begynder at hamre. ”Det skal du da have lov til. Det er din dag.” jeg tvinger et smil frem og tvivler straks på, om min stemme rystede.

Jeg slentrer hen til den tomme stol ved siden af ham. Den har været tom næsten lige siden de kom. De havde straks sat sig til bords. De synes sikkert jeg er uhøflig. Det er jeg også. Det er måneder siden, at vi har set hans familie, fordi vi er flyttet til København. Jeg ved at han savner dem hver dag.

”Der er dog ikke 21 lys på, det ville nu være lidt for meget.” hans mor ler så hele hendes krop hopper. Jeg smiler venligt til hende. Hun ser ikke på mig. Jeg kigger på lagkagen, der bliver skåret forsigtigt ud. Jeg kan lugte, at der er banan i.

”Nå, men Signe, angående den eksamen-” af ren refleks reagerer jeg. Mit hjerte hamrer, da mit navn lydes. Hans onkel ser ikke på mig. Det var ikke til mig. Jeg ånder lydløst lettet op og mit hjerte falder lidt til ro. Men kun lidt.

”Hvor stort et stykke vil du have, skat?” min kæreste tager min tallerken. Jeg klemmer mine negle mod min håndflade. Intet. Jeg vil intet stykke have. ”Et lille stykke,” smiler jeg, ”der skal jo også være plads til kanelkagen.”

”Jeg har brugt lang tid på den lagkage.” lyder der en indskydning fra min anden side, hvor hans mor sidder. Søsteren og onklen stopper deres eksamen-snak. Jeg bider tænderne sammen og mumler et tak til min kæreste, der rækker min tallerken tilbage. ”Jeg skal nok skære til resten.” hans onkel rejser sig og trækker lagkagen over til ham. Min kæreste sætter sig tungt tilbage i stolen. Han lægger sin arm på ryglænet på min stol. Jeg ser ud af øjenkrogen at hans søster hurtigt kigger herover, men væk igen. Jeg ved godt, at han er alt for god til mig.

De får hver et stykke på deres tallerkner. Store stykker. Jeg ser ned på mit stykke. Klemmer neglene hårdere mod min håndflade. De begynder at tage deres kagegaffel og jeg følger deres bevægelser. Lydløst dyb indånding. Kom nu signe, du kan sagtens.

Jeg skærer et lille stykke af kagen op på gaflen. Min kæreste tager en ordentlig mundfuld. Det gør de andre også, hvorefter de udbryder den traditionelle mmh-lyd.

”Det smager virkelig lækkert mor.” skynder hans søster at meddele. De andre svarer hurtigt med et ja, de er enige. Jeg nikker, selvom jeg ikke har fået stykket ind i munden endnu. Jeg holder hårdt om kagegaflen. Min hånd begynder at ryste. Jeg får stykket ind i munden. Sukkerbombe. Lagkagebunde klistret sammen med flødeskum, creme og syltetøj mellem bundende er der kiwi og banan.

Jeg tygger og tygger. Jeg har tygget det for længe. Det begynder at blive som en blendet lagkage i min mund. Min hals snører sig sammen. De andre har taget endnu et bid. Jeg får det slugt og det føles som en sejr.

”Nå signe.”

Mit hjerte springer et slag over. Det var hverken hans mor, far, onkel, men hende. Jeg kan mærke lagkagen begynder ryge den anden vej op. ”Hvordan er det at studere journalistik herovre? Alle ved vel Aarhus er det bedste, så jeg er ret nysgerrig.” hendes hoved er let på skrå, hun smågriner lidt i den sidste sætning.

”Og var det første semester du var nødt til at tage om?”

Jeg kan mærke lagkagen sætter sig fast i halsen. Det føles som om jeg bliver kvalt. Jeg begynder at svede alle steder, det er muligt at svede. Det hele begynder at svinge lidt. Hvad var det nu hun spurgte mig om?

”Det var ikke signes skyld, at hun måtte tage året om.” hørte jeg min kæreste svarer igen, ”hendes lærer gik ned med stres på et dårligt tidspunkt.” Jeg kunne mærke hans arm lægge sig om min skulder. Han lyver for sin familie. Gad vide om det er for min eller hans egen skyld? Hans arm føltes tung. Mon han kunne mærke hele min krop rystede.

”Kaffen.” mumler jeg og rejser mig brat op. Min kærestes arm falder af mig. Med tunge skridt kommer jeg ud i køkkenet igen, men forsætter ud i gangen, hvor jeg så lydløst som muligt åbner toiletdøren og lukker den i igen. Låser. Samler mit hår og smider mig ned foran toilettet. Skyller ud, idet lagkagen kommer op, så det ikke kan høres.

Snakken forløber stadig livligt om det runde bord inde i vores lille lejlighed på Frederiksberg. Det er Signe, der snakker hele tiden.

Forbandede lagkage.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...